95% af kvinder, der gamer online, har oplevet at få nedsættende kommentarer baseret på deres køn, viser undersøgelse. Derudover har 91% af dem oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Udover at det får mange kvinder til at forlade spillene, kan det lede til stress, mistrivsel og depressive symptomer. Flere eksperter peger på, at spilplatforme burde gøre meget mere for at forbedre vilkårene for kvindelige gamere.
Af Frederikke Hecksher, Emma Kold og Ulrikke Eskelund Larsen
Du kommer hjem fra en lang arbejdsdag og trænger til at slå hovedet fra. Du sætter dig i din gamerstol, og din stationære computer lyser op i rummet. Du tænder for et spil, hvor du spiller med folk, du ikke kender. I er et hold med ét fælles mål: At besejre modstanderholdet og vinde spillet. Men kort efter I er begyndt, starter det.
“Gå ud i køkkenet og lav mig en sandwich”, siger en af dine holdkammerater.
Dine resterende holdkammerater synes, det er sjovt.
Næste gang du spiller, får du at vide, at du er en kælling.
En dag er der en, der siger, at de vil voldtage dig.
Hver gang du siger fra, bliver det værre.
Det er scenarier som denne, 25-årige Alberte Dohn har været udsat for, og hun er ikke alene.
En platform med chikane og trusler
Kvinder modtager i høj grad chikane og trusler, når de spiller online videospil.
En ny undersøgelse viser at 95 % af kvindelige danske gamere i Danmark oplever nedsættende kommentarer baseret på deres køn, når de spiller online. Af dem er det 40 %, der oplever det ofte eller hver gang, de spiller.
91 % af kvinderne oplever uønsket seksuel opmærksomhed. Af dem er det 40 %, der oplever det ofte eller hver gang, de spiller.
Der har tidligere været internationale undersøgelser beskrevet i medierne, men den nye undersøgelse viser, at problemet muligvis er langt større.
Alberte Dohn har spillet online videospil siden 2020 og fortæller, at hun mindst 50 gange har oplevet at få at vide af andre i spillet, at hun skal gå ud i køkkenet og lave en sandwich.
Hun oplever, at det går på hendes køn og udseende, også selvom hendes medspillere ikke kan se hende.
“På et tidspunkt spillede jeg et spil Valorant, hvor andre danskere kaldte mig fed, kælling og sagde, at jeg aldrig skulle have lov til at tale. Jeg blev rasende og spurgte, om de nogensinde ville sige det til deres mor eller søster? ‘Nej, men det er du heller ikke så fuck dig,’ svarede de.”
Også Michaela Borggaard Gren på 21 har oplevet at blive chikaneret, når hun spiller Counter-Strike. Hun er heller ikke i tvivl om, at det er på baggrund af hendes køn.
“De fortæller dig direkte, at det er fordi, du er kvinde.”
Hun får oftest at vide, at hun skal tilbage i køkkenet, eller at hun bare skal holde sin kæft.
Lignende kommentarer har den 23-årige kvindelige spiller med gamernavnet Ninus oplevet at få. Hun ønsker ikke at stå frem med sit eget navn, men redaktionen er bekendt med hendes identitet.
Ninus, der spiller League of Legends og World of Warcraft, fortæller, at det er nemmere at spille, hvis hun skjuler sit køn. Noget, der også er muligt i netop de spil, da man ikke skal bruge sin stemme.
“I starten havde jeg et feminint navn, så derfor talte folk enormt grimt til mig og tabte vores spil med vilje. Men efter jeg skiftede navn, skete det meget mindre.”
De grovere eksempler
Men chikanen strækker sig ikke kun til skældsord som ‘kælling’ og befalinger om at gå ud i køkkenet.
Undersøgelsen viser, at 74 % har oplevet trusler om vold. Heraf 23 % ofte eller hver gang, de spiller.
Alberte Dohn fortæller, at hun også har oplevet trusler om voldtægt. Noget, der også går igen i kommentarerne til spørgeskemaundersøgelsen.
“Der var en meget ung fyr, der sagde, at han ville ‘rape’ mig. At jeg var en luder og en kælling. Det stod på i hvert fald 20 minutter.”
Oplevelser som denne sætter sig i hende.
“Det kan være svært at lytte på, hvis man er lidt følsom som mig. Jeg kan begynde at ryste, og jeg mærker det, som hvis nogle råbte det samme på gaden”, siger hun.
For nyligt oplevede Michaela, at en spiller begyndte at råbe ad hende. Personen råbte at hun skulle sutte hans pik, barbere sine kønsdele og generelt skride ad helveds til.
“Jeg følte mig meget utilpas. Det var i en hård tone. Jeg blev selvfølgelig ked af det, og jeg var tæt på at græde. Mest af alt bliver jeg frustreret, når det sker”, fortæller hun om oplevelsen.
Psykiske konsekvenser
Når chikane og trusler er en betingelse for at dyrke sin passion, kommer det også med markante konsekvenser.
“Vi ser, at kvinder, som har været udsat for sexistisk toksisk adfærd, er i risiko for øget stress, mistrivsel og ensomhed”, vurderer Louise Anker Nexø.
Hun er ph.d.-studerende på Aalborg Universitet og forsker i giftig adfærd i ‘online competitive multiplayer games’. Det vil sige de former for videospil, som spørgeskemaundersøgelsen drejer sig om. Hun er ikke overrasket over de tal, som undersøgelsen viser, da det bekræfter hende i, hvad hun allerede ser af tendenser i gamingverdenen.
“Kvinder, der udsættes for sexisme, oplever selvbebrejdelse og skam. Det er noget, vi også kender fra kvinder, der oplever overgreb i den virkelige verden.”
En rapport fra 2017 beretter også om, at især seksuel chikane i online videospil kan føre til depressive symptomer og gøre, at kvinderne får mere aggressive personlighedstræk.
Anne Fiskaali er forsker og fagkonsulent med speciale i gaming ved Center for Digital Pædagogik, der er en del af KFUM’s Sociale Arbejde. Hun kan genkende mønstrene og fortæller, at det kan være svært for kvinderne at stoppe chikanen.
“Hvis kvinder siger fra, bliver de ofte mødt med: “Hvis ikke du kan holde til det, så skrid”, siger hun.
I starten blev Alberte Dohn meget overvældet af alt hadet, men både hende og Ninus oplever også at blive mere hårdhudet af alle kommentarerne.
“Det er desværre bare et spørgsmål om at lære at klare mosten, for folk ændrer sig ikke – det er i hvert fald min erfaring”, fortæller Ninus.
Louise Anker Nexø ser, at kvindelige gamere begynder at se chikanen som en del af kulturen og nedjusterer seriøsiteten af problemet. Det peger forskningen også på.
Stopper med at spille
Louise Anker Nexø fortæller, at kvindelige gamere udvikler en masse coping-strategier, der kan hjælpe dem med at navigere i mængden af grove kommentarer.
De begynder kun at spille med folk, de kender, eller undgår helt at interagere med andre spillere.
Flere rapporter bakker også op om dette.
“Mange stopper også med at spille, fordi de ikke vil stå model til chikanen længere. Så konsekvensen for kvinderne er, at de bliver ekskluderet fra fællesskabet på grund af deres køn”, siger Anne Fiskaali.
Louise Anker Nexø fortæller også, at den skam og selvbebrejdelse, der følger med chikanen, er en meget stressende sindstilstand at være i.
“Derfor er det ikke overraskende, at man vælger at forlade spillene.” vurderer hun.
Kvinder minimerer kommunikation i online videospil for at undgå chikane. Video af Emma Kold.
Ulighed
Ifølge Anne Fiskaali er det ikke et sundt udskillelsesløb, der sker, når kvinder enten må acceptere chikanen eller forlade spillene.
“Spillene bør ikke være for folk, som er mere resiliente end andre. For der bør ikke være nogen, som skal holde det her ud”, mener hun.
Louise Anker Nexø forklarer, at kvinders synlighed er afgørende for kulturen i og omkring online videospil.
“Mange kvinder vælger også at maskere deres køn. Hvis de skjuler deres køn, kan andre kvinder ikke se, at der er kvinder i spillet, og på den måde bliver der opretholdt en fortælling om, at videospil er for drenge,” fortæller hun.
Rapportering og “banning”
Men hvad kan løsningen på den store mængde chikane og trusler være?
I mange spil kan man fx rapportere en bruger, hvis man føler, at de er grænseoverskridende. Brugerne kan derefter blive “banned” – altså udelukket fra spillet. Men der er forskellige ulemper ved denne funktion, peger Louise Anker Nexø på.
”Forskellige spil har desuden forskellige regler for, hvor mange rapporteringer en enkelt spiller skal have modtaget, før det får en konsekvens. I praksis betyder dette, at den samme spiller i nogle tilfælde kan fortsætte sin grænseoverskridende adfærd uden konsekvens i lang tid.”
Hun peger også på, at der generelt er lav tiltro til spiludbyderne, så spillerne undlader at rapportere.
“De sidder med en følelse af ikke at blive hørt og taget seriøst”, siger Louise Anker Nexø.
Michaela Borggaard Gren, der spiller Counter-Strike, kan også genkende usikkerheden ved at rapportere folk.
“Når man anmelder folk, så kan man ikke rigtig følge op på, om der sker noget. Det er ligesom bare at håbe”, siger hun.
“Jeg er da ligeglad, jeg har bare en anden konto”
Et andet problem ved banning er, at det er meget nemt at oprette en ny konto.
“Banning løser kun en lille del af problemet, da folk kan oprette flere konti, og den adfærd smitter af på andre spillere”, siger Louise Anker Nexø.
Det har Alberte Dohn også oplevet konsekvensen af.
“På et tidspunkt anmeldte jeg og alle mine venner en person i spillet, der var grænseoverskridende. Han svarede: “Jeg er da ligeglad, jeg har bare en anden konto”, fortæller hun.
Ud fra hendes erfaring med området peger Louise Anker Nexø på, at det er ret nemt at have flere konti til, hvis man bliver banned.
“Platformene har helt sikkert et ansvar for at overveje, hvilke andre løsninger der er på problemet. Det, vi ved, er, at de initiativer indtil videre ikke har været tilstrækkelige.”
Louise Anker Nexø understreger, at det er et komplekst problem, der ikke kun har en årsag. Hun fortæller, at det er en indgroet kultur i gaming-verdenen, men også at det stadig er spiludbyderne, som har ansvaret for at minimere problemet.
“Det er jo dem, der udbyder platformen. Det er dem, der har designet den her virkelighed”, vurderer hun.
“Der er procedurer, som spillene kan ty til, selvom det er vanskeligt. Der er blevet peget på fx at knytte en spilkonto til et ID, så du ikke har mulighed for at have flere”, siger hun.
Kunder i butikken
Anne Fiskaali fremhæver, at spiludbyderne har en grund til ikke at smide folk ud af spillene.
“Spiludbyderne vil gerne have kunder i butikken, de har ikke interesse i at smide nogen ud”, siger hun.
Også Emil Ludvigsen, der er specialkonsulent med fokus på gaming og online fællesskaber ved Center for Digital Pædagogik, mener ikke, at spiludbyderne gør tilstrækkeligt for at forhindre chikane og trusler i online gaming.
Han peger også på, at spiludbyderne har en interesse i at lade være med at censurere, da man frygter, at det kunne resultere i at miste brugere. Han ser en boykot-kultur i gamingmiljøet, som han vurderer, gør spiludbyderne bange for at regulere for meget.
“Det koster nogle brugere, og det koster noget omsætning at sætte grænser og kæmpe for mere inklusion og et pænere sprog.”
Ifølge ham ville det dog ikke være svært for større spiludbydere at indføre tiltag, der forbedrer spilleoplevelsen for kvinder, da de allerede opsnapper chikane og trusler.
“Hvis du skriver n-ordet, bliver det censureret i chatten med en masse stjerner. De registrerer, at her er der noget toxic, og så burde de også kunne blokere vedkommende, der skriver det. De skal bare beslutte sig for at gøre det.”, siger Emil Ludvigsen.
Men kvinderne er ikke majoriteten i spillene, og det kan også være en årsag til, at der ikke bliver gjort mere, mener han.
“De ved godt, at de mister nogle kvindelige spillere ved chikanen. Men det kan bedre betale sig for dem, at lade den store majoritet tryne minoriteten af kvinder.”
Undersøgelsen viser, at det især er i spillene Counter-Strike, League of Legends, Overwatch og Valorant, at chikanen og sexismen finder sted. Et af de spil, som flest nævner, er Counter-Strike, som udbydes af Valve Corporation.
Vi har forelagt eksperternes kritik til Valve Corporation, Riot Games og Activision Blizzard, som står bag fire af de spil, som flest respondenter oplever sexisme i. Med det har vi spurgt dem, om de mener, at deres nuværende modereringssystem er effektivt nok, og om hvad de vil gøre for at bekæmpe problemet med sexisme i deres spil. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Hvem holder øje?
Ligesom i den virkelige verden er danske gamere underlagt straffeloven, og på nettet er det også politiet, som er ansvarlig for at håndhæve den.
Men det er ikke kun gamerne, der skal være opmærksomme på at overholde loven.
Spiludbyderne skal nemlig også være opmærksomme på deres juridiske forpligtelser som online platforme.
Leon Xiao, der er ekspert i videospil-lovgivning, peger på, at der gælder EU-lovgivning på området.
Den EU-lovgivning kaldes Digital Services Act og omhandler bl.a. ulovligt indhold på digitale platforme. Den skal spiludbyderne overholde.
Spiludbyderne har igennem Digital Services Act pligt til at fjerne ulovligt indhold, når de bliver gjort opmærksom på det. Udover det, er de også forpligtiget til at udelukke brugere, som gentagne gange poster ulovligt indhold. Altså at moderere og banne.
I videospil kan det ulovlige indhold for eksempel være trusler om vold, seksuelle overgreb, eller hadtale.
Leon Xiao mener, at spillene potentielt agerer i strid med lovgivning, hvis de ikke modererer platformene tilstrækkeligt – og det mener både Anne Fiskaali og Louise Anker Nexø, at de ikke gør.
Leon Xiao fortæller også, at manglende håndhævelse er et kendt problem i spil- og tech industrien.
“EU-kommissionen og de nationale koordinatorer har knapt tid til at undersøge og håndhæve imod store online platforme som TikTok, så det er usandsynligt, at lovgivning håndhæves, også selvom der er et brud,” fortæller Leon Xiao.
I Danmark er den nationale koordinator Digitaliseringsstyrelsen. Det er deres ansvar, at håndhæve og implementere Digital Services Act nationalt.
Vi har kontaktet Digitaliseringsstyrelse, for at høre, om de mener, at de lever op til deres ansvar med at implementere lovgivning i online videospil. De har ikke ønsket at stille op til interview.
Vi har også kontaktet Politiets Online Patrulje, som patruljerer sociale medier og gamingplatforme. Vi har spurgt, hvad de gør for at forhindre og forebygge sexisme og trusler i online gaming. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
‘For få‘ der kæmper for kvinderettigheder
Lasse Storgaard Kirchhoff er formand for Esport Danmark. Han ser et kæmpe problem med mængden af chikane og trusler, som kvinderne modtager. Men som de andre eksperter er han heller ikke overrasket over tallene fra undersøgelsen.
Han vurderer, at det vil kræve mange ressourcer fra spillene at håndtere flere indrapporteringer, end de gør i forvejen. Men mener, at man samtidigt bør lægge pres på spilvirksomhederne for at forbedre forholdene.
“Det lyder måske hårdt – men jeg tror desværre, at dem, der kæmper for kvinderettigheder i gaming, er for få til, at de store virksomheder rigtigt lytter.”
Lasse Storgaard Kirchhoff og Esport Danmark forsøger dog alligevel at forbedre forholdene for de kvindelige gamere.
“Jeg tror, det handler om at hjælpe kvinderne ved at vise, at de ikke er alene, og at prøve at bygge fællesskaber hvor du har du nogen at snakke med, hvis du bliver udsat for chikane”, siger han.
Gennem Tuborgfondet oprettede Esport Danmark bl.a. i 2023 et stort gaming community med særligt fokus på sprog og sprogbrug. Her fik de 2000 deltagere med, hvor i alt 40 % af dem var kvinder.
21-årige Michaela håber på, at der i fremtiden vil være mindre fokus på hendes køn, når hun spiller.
“I sidste ende vil man jo bare gerne opfattes som en gamer, og at det faktum, at jeg er en kvinde, er irrelevant,” fortæller hun.